Et ydmygt tilbageblik på 2011 i hundehøjde

Da jeg sidste år gjorde status på 2010, og kiggede tilbage på de mange fantastiske oplevelser, som det år havde givet, troede jeg ikke på at det kunne overgås. Men på trods af en lidt træg start viste det sig alligevel hurtigt, at 2011 skulle blive et år med et overflødighedshorn af store oplevelser sammen med fantastiske hundevenner og ikke mindst nogen resultater, som jeg ikke havde turdet håbe på da nytårklokkerne markerede, at 2011 var en realitet.






Min makker som jeg altid kan stole på...

Den 5. februar debuterede Dusty og jeg i Marbæk på C-prøve i begynderklassen. Vanen tro manglede Dusty ikke lysten til at arbejde... tværtimod. Alt vildtet blev hentet hjem, men lidt for meget uro og en fugl som ikke blev spontant samlet op resulterede i en 3.præmie. Den efterfølgende måned deltog vi på yderligere to C-prøver og begge gange blev vi præmieret med 2. præmie - lidt for frisk fri ved fod og for meget uro omkring føreren gav udslaget. 
Den 10. april var det tid til, at vi skulle have vores debut på en WT. En helt ny konkurrenceform var dog en lidt for stor udfordring for både Dusty og mig, og to knaldapporteringer udløste den uundgåelige dom - "Ikke bestået". På trods at resultatet havde vi en meget lærerig dag, og ikke mindst det sociale på kryds og tværs af alle niveauer var endnu en super oplevelse.
Ved indgangen til 2011 var målsætningen helt klar - 1. præmie på et Norsk vildtspor og dermed det vigtigste flueben til at opnå titlen Norsk Vildtspor Champion. Derfor blev den næste udfordring også imødeset med ekstra stor spænding. Efter at have gået på blodudlæg i hele 2010 og de første måneder af 2011 valgte jeg, at fortsætte træningen på færtsko. Flere af de kommende udfordringer ville blive i områder med ekstra stor naturlig bestand af klovbærende vildt, og fra flere af mine "mentor" var rådet klart - "Dusty vil få nemmere ved at skelne mellem den "rigtige" og de friske klove hvis den daglige træning sker på færtsko". Selvom Dusty allerede havde bestået 20 timer 400 meter i efteråret 2010, valgte jeg at stille til den samme prøve den 23. april i Kibæk, denne gang blot på færtsko - i øvrigt sammen, Per Christensen med Brown Hunts Diesel. Begge hunde indfriede vores forventninger og bestod med 1. præmie.
Den 8. maj skulle vi for første gang stifte bekendtskab med et Championatspor. Det var en udfordring vi havde trænet målrettet i mod igennem hele vinteren og foråret, og da scenen var sat i Klosterheden kunne det bare ikke blive mere spændende. Klosterheden, "Himlen", er et af flere fantastiske skovområder i Danmark som betyder meget for os, og når man samtidig er i selskab med flere gode hundevenner burde forudsætningerne være optimale, men...
For anden gang i min "karriere" var jeg lidt klogere end min hund og læste Dusty/stolede ikke på ham i den afgørende situation og det kostede et tab. Heldigvis kæmpede vi videre, fandt sporet igen og gik fejlfrit til skindet. Træls, men endnu en erfaring klogere og trods alt glad for vores 2. præmie. Dagen var fyldt med andre store bedrifter som fortjener en plads i dette tilbageblik på 2011. Både Søren Condrup, alias Sømanden med Brown Hunts Puzzle alias Tilde samt Per Christensen med Brown Hunts Diesel opnåede begge en fortjent 1.præmie. En lidt specielt stor tilfredsstillelse når to af mine rigtig gode venner og mentor viser det høje niveau som Brown Hunt er kendt for, at kunne præsterer når det virkelig gælder. En anden Brown Hunt var dog i en klasse for sig selv denne dag. Helle Døj og hendes fantastiske Brown Hunts Quattro alias Eddie opnåede deres tredje 1. præmie og blev dermed Dansk Vildtsporchampion. I 2011 er Dusty og jeg ved flere lejligheder blevet beriget med mange uundværlige tips og tricks fra netop Helle og hendes fantastiske sparringspartner Søren Krabbe "Himlens dynamiske duo". Heldigvis kan vi allerede nu se frem til, at nyde godt af deres store evner når Pernille og Brown Hunt i marts kalder til Årets sportræf.
I juni supplerede vi sportræningen med deltagelse på både en uofficiel og en officiel WT, og et lidt større erfaringsgrundlag blev begge gange belønnet med "bestået". Super optakt til årets højdepunkt - turen til Norge.

Knap skrev vi juli måned før vi lettede anker, og sammen med Ida og Sømanden slæbte vi via Sverige campingvognene over det ene udfordrende fjeld efter det andet, inden vi trætte men stadig veloplagte nåede frem til den smukke Sognefjord. På forhånd havde vi skabt kontakt til formanden for den arrangerende klub, og efter et meget engageret både teoretisk og praktisk infomøde, var vi klar til de afsluttende forberedelser inden det skulle gå løs i den efterfølgende uge. Stemningen under hele konkurrencen bar præg af de lokales formidable evner til at hygge sig, og alt foregik i en fantastisk atmosfære. Både Tilde og Dusty var meget skarpe og efter nogle udfordrende, men meget jagtrealistiske spor blev begge hunde belønnet med den eftertragtede 1. præmie og dermed var målsætningen indfriet. Dusty blev desuden belønnet med Hæderspris og kåret som dagens bedste hund, så turen hjem til Danmark foregik med ekstra store brede smil. Nu skal vi blot en par gange i "ringen" så vi kan få lov at pryde os med det Norske Championat...






Stor tak til Ida og Sømanden for en super tur til Norge

Knap en måned senere stod der UHM i vildtspor på kalenderen. Dustys bedrifter i sommerferien  gav mig store forhåbninger, men feltet var skrapt så målsætningen var en 1. præmie og dermed en mulig vinderplacering. Udover Dusty var Brown Hunt repræsenteret af Balaika/Ida, Bine/Lena, Diesel/Per C. og Dublin/Per B. Efter en nervepirrende og udfordrende dag stod vi tre drenge alle med en 1. præmie og dermed chancen for at vinde det eftertragtede trofæ. Da de sidste små detaljer var blevet evalueret kunne Dusty og jeg med stor stolthed og en "Frederik" i øjenkrogen modtage det flotte gevir som tegn på, at titlen 1VSU2011 var en relalitet . Per B. blev placeret som nr. 5-6 og Per C. løb med 2. pladsen. Endnu en stor dag for kennel Brown Hunt.
I den efterfølgende weekend var der UHM markprøve og selvom Dusty primært har bevist sine evner som en dygtig sporfronten skulle vi selvfølgelig repræsentere Brown Hunt. Dusty skuffede mig absolut ikke og vi måtte først kaste håndklædet i ringen ved post 5 - det frie søg. Efter flot at have hentet 4 stykker vildt var bægeret fyldt op, og Dusty besluttede sig for, at lave en lørdagskylling ud af den sidste due. Med to muskelløse poter placeret på fuglen blev fjerene med meget stor omhyggelighed plukket af duen før den blev afleveret. Æv, æv og æv - men... Dusty havde bevist, at en Labradors næse har et kæmpe stort potentiale og derfor gerne må blive udfordret både som apporterende jagthund og vildtsporhund. Brown Hunt kunne endnu en gang stråle om kap med solen, fordi Karin og Brown Hunts Drummer fik en flot og velfortjent placering som nummer 2.

Mindre end 14 dage efter var der endnu en gang mulighed for at prøve kræfter med "Himlen" og de lokale klovbærende beboer. Helle og Søren stod atter i spidsen for en sporkonkurrence og havde lagt nogle udfordrende Championat spor. Denne gang var heldet med os, og både Tilde og Dusty blev præmieret med en en flot og velfortjent 1. præmie. Den afsluttende parole blev ekstra festlig fordi to af de lokale "tøser", Anette og Suzanne, begge opnåede deres trejde 1. præmie og dermed titlen Dansk Vildtspor Champion. Stort tillykke tøser!.
Den 27. august var der racearrangement i Nordjylland og Dusty skulle for første gang prøve kræfter med en Begynder B-prøve. Desværre blev Dusty endnu en gang grebet af behovet for at trække tøjet af den sidste fugl - en flot fasankok, blev lige plukket inden afleveringen. Æv, æv, æv - men... Dusty og jeg ved nu hvor fokus skal være, når træningen med vildt igen står på dagsorden.  
Udover "Himlen" har "Håbet" (Frederikshåb Plantage) fået en stor plads i Dusty og min hverdag. Når jeg pga. arbejde kører rundt i området, er det blevet meget normalt, at Dusty og jeg afslutter arbejdsdagen med en rask gåtur i skoven, og nyder de mange indtryk som det blandede terræn byder ind med.
Den 4.september skulle vi for første gang ikke blot prøve kræfter med terrænet på et Championat spor, og jeg skulle samtidig være stifinder på de 3 timer 400 meter spor, som Curly i samarbejde med Pernille havde arrangeret. Pga. logistikken trak jeg spor 1, men heldigvis viste det sig ikke at være en ulempe. Dusty var skarp og på trods af frisk vildt på sporet, blev udfordringen tacklet med vanlig sikkerhed og inden længe stod vi fremme ved skindet. På den afsluttende parole kunne jeg konstaterer at Dusty var den eneste af de fire hunde som havde løst udfordringerne, og 1. præmien blev derfor også krydret med "Dagens bedste hund".
Sporsæsonen var slut, men vi havde endnu to WT på programmet og den 11. september stillede vi til start i Skive. Posterne lå godt til Dusty og på den afsluttende parole fik han ikke blot "Bestået" men blev også vinderplaceret som nummer 4.
Årets sidste konkurrence foregik ved Christiansfeld. Region Sønderjylland inviterede til WT og Dusty og jeg skulle have vores debut i åbenklasse. Dusty løste de første fire poster i meget flot stil og inden den sidste post havde vi opnået så mange point, at en god performance på vandposten ville kunne udløse en vinderplacering. Desværre blev netop vandet den faktor som resulterede i at vi ikke bestod. Dusty hentede sikkert en dummy som landede på den modsatte side af åen, men da han kom op af vandet lagde han den og rystede sig. Da han efterfølgende tabte den næste dummy på vej hjem kunne dommeren ikke undgå at give os et kedeligt 0. Æv, æv, æv – men Dusty viste stort overskud hele dagen, så nu skal vi blot have vandarbejdet på plads. I øvrigt en disciplin vi ofte træner i Dortheasminde hundesvømmehal.

2012 ser på papiret ud til at blive mindst lige så oplevelsesrig som 2011. Dusty og jeg har stadigvæk tilgode, at få vores debut i udstillingsringen, men mon ikke chancen opstår i foråret så vi forhåbentlig kan opnå de eftertragtede Championat-titler. Vi skal selvfølgelig også forsøge, at opnå de tilstrækkelige resultater på Begynderprøverne så vi kan komme til, at prøve kræfter med Åben klasse. Sidst men ikke mindst skal vi ud og have snuden i skovbunden. Vi krydser finger for, at vi får mulighed for at deltage til DM og skulle der blive plads til et 40 timers spor i kalenderen vil vi med stor glæde kaste os over den udfordring.

Alt i alt har 2011 været helt fantastisk men det skyldes ikke mindst, at vi har mødt et hav af fantastiske hundevenner og fået hjælp fra nær og fjern. Jeg er meget taknemmelig for de åbne arme som jeg har hver gang møder og håber, at jeg kan betale tilbage når muligheden er til stede. Godt nytår til alle med håbet om endnu et år præget af super hundearbejde og mange flere hyggelige stunder når chancen pludselig opstår. Tak til alle - ingen nævnt, ingen glemt. Vi ses ude i terrænet - Peter